En opgave jeg har lavet sammen med en gruppe.
Efter høst er der mulighed for at bekæmpe skadedyr og ukrudtsplanter. Hvis harvningen gøres perfekt er der større chance for at skadedyr bekæmpes effektivt fordi at de gemmer sig ved planterester og bag ved knolde. Ukrudtsafgrøderne er nemmest at bekæmpe under fremspiringen da de bruger alt energien på at komme op.
Mange folk siger at man skal harve efter høst, for at provokere spildfrønde, men det passer ikke, på grund af den høje luft fugtighed vi har i Danmark skal de nok spire af sig selv selvom at de ligger oven på jorden. Der er lavet en regel om at man ikke må harve om efteråret hvis man ikke sår vinterafgrøder eller efter afgrøder.
Man kan dyrke reduceret jorddyrkning. Det betyder at man ikke pløjer og det betyder at man skal være mere forsigtig med sædskifte.
For at danne et godt såbed skal jorden have en tilpas struktur og det vil sige at du ikke skal smadre alle jordknoldene og derefter skal jorden være pænt jævnt så frøene ligger i samme dybde. Det er vigtigt at jorden ikke er for løs især når du sår græsfrø og raps fordi at frøene er meget lette og skal meget lidt i jorden fordi ellers kommer de ikke op og derfor er det vigtigt at du ikke kører for hurtigt i såmaskinen fordi så ligger frøene uens, så er det lige meget hvor godt såbedet er.
Tekstur fandt vi ikke noget om.
Struktur. Humus er rigtig godt for strukturen da det binder krummerne til sammen. Humus er plante og dyre rester som optages af mikroorganismer. Deres rester optages af planterne og fremmer strukturen, det er også rigtig godt for jorden at der tilføres kalk og at der kommer is på jorden der derefter smelter og springer de store knolde. Jordstrukturen fremmes også af roden fra døde planter.
Roden
Forskellene på en pælerod og en trævlerod er: En pælerod er en kraftig hovedrod med flere siderødder. Trævlerod er flere lige tykke rødder med små sidefødder.
Kornplanter har 2 forskellige rodsystemer hvilket er: I starten er det kimroden og efter ca. et måned skifter den rodsystem når planten har dannet ca. fire blade over jorden.
Kort beskrivelse af rodens indvendige opbygning: Rodens spids består af en rodhætte der består af store celler der forsvinder efterhånden som roden vokser. Rodens delings zone ligger lidt længere op ad roden og det er der celle formeringen sker. På roden er der masser af små rodhår som optager vand og næring. De er for små til at kunne ses.
Stængel
Eksempler på 2 planter med en opret stængel og 2 planter med en stængeludløber: Hvede, Brændneller. Kartoffler, raps.
Forskellen på sivæv og vedvæv: Vedvæv er døde celler der er dannet til at langt rør der transporterer vand og næringsstoffer fra jorden og op til bladene. Sivæv er levende celler der bruges til at transportere fotosyntese ned og op sådan at roden og bladene får næring til at vokse.
Derfor er der meget træstof i en stængel: Den består af døde celler så der er ikke meget vand i da de ikke kan optage vandet.
Bladet
Dette bruges ”kutinet/kutikula” til på et blad: Den danner et tyndt fedtlag der beskytter bladet mod vand og sygdomme.
Sådan udveksler bladet luft/gasser med omgivelserne: Gennem nogle specielle celler kaldet læbeceller der svulmer op når de bliver våde og dermed en meget lille åbning i fedtlaget. Når det er tørt er der en større åbning.
Derfor er blade grønne: Palisade celler hvor der er masser af grønkorn der giver bladet deres farve.
Sådan laver bladene druesukker: Ved at der er masser af vand og CO2.
BlomstenBlomstens 4 vigtigste opgaver: At danne plantens kønsorganer, eventuelt lokke insekter til, at gøre bestøvning muligt, at bære frugtanlægget under befrugtningen.
Derfor er hvedens blomster ikke synlige: Den hører til græs familien.
Fordelen ved selvbestøvning er: At man ikke behøver at blande med andre sorter.
Frugt4 typer af frugter: Kapsler, bær, nødder, stenfrugter.
Sådan kan en frugt spredes: Enten kommer frøet ikke længere end faldet fra moderplanten ellers har den et specielt vedhæng der lader den komme længere væk.
Efterafgrøder
Grunden til at der står så lidt er at Bloggen lavede en del af opgaven om til kinisisk
Hvor meget N kan den kommende afgrøde få ud af at der har været en efterafgrøde lige før? Grunden til at der står så lidt er at Bloggen lavede en del af opgaven om til kinisisk
SiloMajs
Harvningen skal være på 10 cm efter pløjning om foråret før såning.
Jorden skal mindst være 8 grader varm og ikke en svær jordtype
Sås i slutningen af april.
Majs planterne skal helst lægge i læg og have god varme for at gro hurtigere
I vækst sæsonen er det vigtigt at sprøjte med halv dosis med ti dages mellemrum eller radrense dem. Dog er der en ulempe med at radrense da at det ødelægger rødderne.
Hvis majsen er for tør skal den vandes selvom at det tager nogle majs. Majs er gode til at tage vand så det er kun på meget tørre jorde at det er nødvendigt at vande.
Ukrudt
Majsbrand gør at man ikke kan dyrke majs i mange år da parasitterne kan overleve mange år i jorden og der er ikke nogen måde at bekæmpe det på.
Skadedyr
Smeldere er nogle larver der lever på en græsmark. Især på flere års græsmarker vil angrebene blive værst. Der findes nogle udenlandske bejdset midler der kan hjælpe majs planten med at overleve.
Høstes i midten af oktober og skal have læg og muligvis i en gastæt silo. Der skal helst høstes med en finsnitter- da en mejetærsker er besværlig at høste majs med.
Derefter bliver det lavet til ensilage. Der skal salt i ensilagen for at undgå gæring. Det skal presses godt sammen.
Hvis du vil lave svinefoder af det skal man kun bruge kolben.
Der står meget fordi at vi er grundige.
| Eftervirkning af kvælstof afhænger af optagelsen af kvælstof i efterafgrøden, jordtypen og vinternedbøren. Optagelsen af kvælstof i efterafgrøden er størst på husdyrbrug, fordi frigørelsen af kvælstof fra jorden i efterårsperioden er størst her. Eftervirkningen er størst navnlig i afgrøden lige efter efterafgrøden på sandjord, fordi det kvælstof uden en efterafgrøde på arealet ville være udvasket, mens en betydelig del heraf på lerjord specielt i tørre egne vil være tilgængeligt for den næste afgrøde som N-min i jorden om foråret. Udover eftervirkning i første år efter efterafgrøden vil der være en lille eftervirkning i de følgende år som følge af frigivelsen af organisk stof. |
Hvad bliver der af den N som den kommende afgrøde ikke optager? Den udbyttemæssige virkning af efterafgrøder kan være forårsaget af eftervirkningen af kvælstof, men kan også skyldes efterafgrøders gavnlige effekt på jordstruktur, sanering for sædskiftesygdomme og andre sideeffekter.
Kan der være ulemper ved efterafgrøder?.....hvilke? Når der skal ploves· Vælg en efterafgrøde efter en vårbyg og før en kartoffelmark – begrund!?! Olieræddike ·
Beskriv din efterafgrøde……… Den er god til at få nogle orme til at angribe dem i stedet for kartoflerne så udbyttet gøres bedre.·
| Der kan være forskellige krav til efterafgrøder i de forskellige regelsæt. Denne vejledning omhandler primært krav til efterafgrøder i de generelle gødningsregler. I disse regler indgår nærmere krav om de arter af efterafgrøder, der kan anvendes, hvornår de senest skal være etableret, og hvornår de må nedvisnes, ompløjes mv. I reglerne er anført, at efterafgrøderne skal være etableret efter normale driftmæssige principper. Retningslinierne for etablering af efterafgrøder i denne dyrkningsvejledning er i overensstemmelse med dette. Plantedirektoratets kontrol af efterafgrøder er hidtil baseret på, at der skal være et tilfredsstillende dække af efterafgrøden. |
